Sådan startede det hele

 

Troldmands logens historie.

Ideen til Troldmandslogen opstod omkring 1998 til Dancon træf i Sønderborg. Det har vel været en lørdag eller søndag morgen, hvor vi havde drukket morgen kaffe. Så skulle alle i sagens natur ud og skide. Det er dog sådan på Dancon træffet, at det at skulle på toilettet, som regel er forbundet med en vis ventetid/kø dannelse 🙂

Det stod vi så og bandede lidt over, medens vi filosoferede over, hvordan det egentlig kunne være, at man altid skulle skide, når man havde drukket morgen kaffe (og rygerne havde fået den tilhørende smøg).

Vi nåede frem til, at Monrad&Rislund (www.m-r.dk ) faktisk havde tænkt på noget af det samme, da de lavede “Mogens til syge eksamen hos Hansemann Luckter”.

Her skulle Mogens forklare Rifbjergs digt “kaffen og smøgen”, og konklusionen var sådan cirka, at kaffen og smøgen er et afføringsmiddel, som gør maven til en troldmand – som kan trylle noget frem.

Så var der en, der udbrød: “for fanden – man er jo kun en troldmand”.

Efterfølgende dannede vi Troldmandslogen. Alle medlemmer (kun Kokkina folk) skal op til en prøve, hvor de bl.a. skal fortolke Rifbjergs digt. Det foregår altid på/ved toilettet lørdag eftermiddag.

Nogle vil måske mene, at logen ikke er helt demokratisk, idet to loge brødre (Boesgaard&Hedemann) i de øvriges fravær har udnævnt dem selv til loge formænd.

Det har vi (især Boes&Hede) meget skæg ud af. Bl.a. blev medlemmerne de første år forfremmet ved den årlige samling, men det lykkes aldrig nogen, at komme op på samme grader som de to selvbestaltede formænd – Måske fordi det er dem, som stod for udnævnelserne.

Hvis man skal beskrive logens formål (ud over at vi altid har noget at grine af) så er det, at gøre vores omgivelser opmærksom på, at det at være gammel Kokkina kriger er noget specielt. Det lykkes ganske godt hver år. Bl.a. slæber vi altid rundt på vores Kokkina skilt (nej ikke det lille på brystlommen, men et ca.100×50 cm stort skilt), som alle andre desværre altid forsøger at stjæle. Især J.O. (Recce Charlie) har gjort det til lidt af en livsstil. Desuden har alle medlemmen en T-shirt, som skal bæres om lørdagen.

Logen er åben for alle gamle Kokkina krigere. Det eneste man skal gøre er, at ansøge bestyrelsen om at blive optaget. Og indtil videre har der hvert år været nye brødre, som er blevet optaget. Det håber vi fortsætter.

English version: The Story of The Wizard

 

Efter Egesta.

Kaffen og smøgen er mit kolomæl og gør min kallun til kabbala – sådan er det.

Stille flyder John, det hedder han i dag, udvalgt af en kaotisk strøm af encellede kæmpebabyer, på evig vandring mod hvad som helst.

Kryber sammen oppresivt, ventende på befrielsens sødme – sådan er det.

Før Egesta forsvinder solen bag mine øjne.

En flodbølge vælter spygattet. En bunke meleret melasse lægger Mogsia øde,

dovent konstaterende, helt uden plørøs – Efter Egesta.

 

                       

 

 

2 thoughts on “Sådan startede det hele”

Skriv et svar til tommy rock Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.