Sønderborg 2006.
Troldmandslogen minus 2 anno 2006.
Tryk her: træf2006
Så blev det atter engang 2 weekend i juli. Igen i år var det med nogen spænding og sommerfugle i maven, at vi drog mod Sønderborg. Der var nemlig ikke mindre end 31 forhånds tilmeldte – heraf tre nye “supporter aspiranter”.
Som det ofte sker, når man skal tage vigtige beslutninger her i livet, så fortrød de alle tre. En gammel Kokkina mand dukkede heller aldrig op, hvilket betød, at vi “kun” kunne mønstre 27 mand incl. vores æres supporter “Tommy Rock”.
Det er dog alligevel ny rekord, hvilket reelt betyder, at logen siden sidste år er vokset med 6 fuldgyldige medlemmer.
Fredagen gik som altid med at få hilst godt og grundigt på hinanden. Da sommervejret endnu en gang viste sig fra den lune side, så knoklede alle mand med at få drukket en endeløs strøm af kolde øl – medens de stadig var kolde. Der blev dog også ofret tid til at smage på den lokale brandy (Den i ved 🙂 )
Da Dan Blaabjerg desværre skulle tilbage til Øst Danmark lørdag formiddag, gav bestyrelsen ham dispensation til at blive indviget fredag aften. Han klarede det i overlegen stil – Tillykke med det Dan, hvilket betød, at festen kunne fortsætte til “den lyse morgen”. (Nogle seriøse brødre valgte dog at holde vagt nede ved Kokkinas teltlejr – Tak for det.)
Vi måtte desværre også sige farvel til Finn Falck fredag aften, i det at han skulle hjem og pleje en (suge?) skade efter et fald fra en stige. Han var dog så venlig at lægge en lille gave til bestyrelsen, nemlig nogle gode flasker rødvin samt en flaske whisky. Tak for det Finn. Så slipper vi for at blive “vodkaforgiftet” næste bestyrelsesmøde.
Lørdag morgen var de fleste tidligt oppe. Nogle gik til stranden og fik en morgenbader, medens andre valgte at få startet stille og roligt op med lidt morgenmad, rå mængder af kaffe og smøger, hvilket som bekendt er logens værdigrundlag.
Mange brødre havde slæbt deres fotoalbum med, så der gik en del tid med at få bladret dem igennem. Det gav anledning til mange grin og da også enkelte nostaltiske tanker, da det gik op for flere brødre, at der er gået ca. et halvt liv siden “dengang”.
Klokken 13.00. var der traditionen tro samling ved toiletterne. Dancon Træffet havde i år i respekt for Troldmands Logen stillet et toilet ud på græsset. Det betød, at alm. trængende Træf deltagere ikke blev generet af indvigelsen. Samtidig betød det også, at indvigelsen blev mere tilskuer venlig, i det brødrene på det nærmeste kunne omringe staklen på “tønden”.
Efter en times tid var det hele slut, hvilket betød, at vi havde sagt velkommen til:
Knud-Erik Madsen, Palle Johansen, Jan Erik Larsen, M Z Nielsen og Kim Adolf.
Som noget nyt var der i år udarbejdet en Loge ed, som alle brødre skulle tilslutte sig. De nye brødre aflagde eden ved deres indvigelse. Det forgik således, at man skulle lægge hånden på et Kokkinamærke og gentager efter “formanden”:
“Jeg (Navn) sværger Troldmandslogen evig troskab
Jeg vil altid være loyal overfor Kokkina åndens principper
Jeg vil til enhver tid støtte en logebroder i nød
og jeg vil aldrig vanære Logens renomme’ “.
“De gamle” lavede efter indvigelsen en stor rundkreds med hinanden i hænderne, hvorpå de i samlet flok aflagde Loge eden.
Som afslutning på det hele havde Boesgaard og Hedemann som en overraskelse til den øvrige bestyrelse besluttet, at tjekke om de tre andre, som reglerne foreskriver, havde deres Kokkina mærke på dem. Resultatat var, at to bestod prøven – En dumpede. Vi vil derfor opfordre Jøren til at tage sig sammen til en anden gang 🙂
Derpå var det tid til vin smagning. En Othello 78 til 2000 kr. skulle drikkes, og alle brødre blev udstyret med et lille snapseglas. Tilfældigvis var Boesgaard og Hedemann umidelbart inden blevet udnævnt til årets formænd og var derfor i besiddelse af nogle store flotte krus påtrykt “Årets formand 2006”.
Enkelte andre formænd fra bestyrelsen gav udtryk for en vis utilfredshed (misundelse), men det viste sig dog, at der var vin nok til alle.
Supporter Leif havde i dagens anledning udarbejdet nogle meget flotte dækservietter / bordskånere, som han delte ud til brødrene. De kom senere til at danne rammen om et veldækket Kokkinabord. Ved samme lejlighed overrakte Leif en fin guldhalskæde til Hedemann.Tak for det du gæve supporter.
K E Madsen var også i gavehumør og forærede Logen et originalt FN flag, som har “gjort tjeneste” på D-01 på hold 45. Vi vil forsøge at få lavet en Kokkina fane, hvor det så vil få plads. Tak for det Knud.
Allerede sidste år ydmygede vi Dancon Træffets bestyrelse i tovtrækning. I år havde de så endelig taget (drukket) mod til at møde os rent fysisk.
Man må sige, at de havde hjemmebane fordel, i det de på forhånd havde udset dem den del af græsmarken, som havde flest fordybninger til at stå fast i.
Udstyret var også i top. Professionelle hansker og andet præstations fremmende udstyr var indkøbt til lejligheden.
Men lige meget hjalp det. Troldmandslogens tunge drenge viste ingen nåde. Under kyndig ledelse af Finn Kjærsgaard var kampen overstået på ca. 30 sekunder.
Hørt umiddelbart efter: “Det var sku’ de nemmeste 12 flasker rødvin jeg nogensinde har været med til at vinde” 🙂
Det viste sig derefter, at en flok gamle Charlie folk anført af Tommy Rock havde lugtet blod. Derfor udfordrede de det sejrende hold. Det må stå hen i det uvisse, hvad de havde forestillet sig, men det gik i hvert fald sådan, at de også blev totalt ydmyget af de seje Troldmænd. (Vi må huske at spørge Tommy, hvad vi vandt).
Så var det ved at være tid til Træffets generalforsamling. Herunder blev Supporter Leif tildelt 10 års trøjen og Anders Grube 20 års trøjen. Sidst men mindst fik Hedemann på Troldmandslogens vejene overrakt en kasse med 12 flasker rødvin som præmie for ca. 30 sekunders tovtrækning.
Så var det planen, at der skulle have været afviklet “landskamp” i “pind” under ledelse af “Nick Carter”. Af forskellige årsager blev det ikke til noget. Bl.a. var en del brødre ikke i stand til at bestå den obliatoriske doping test. Dette var meget beklageligt, idet “Nick Carter” havde brugt megen tid på at forberede kampen. Vi håber at kunne genemføre kampen næste år.
Resten af eftermiddagen gik med at opretholde væskeballancen i det varme vejr. Kl. 19 var der vildsvin. Vi vil gerne opfordre Dancon Træffet til at sørge for, at der en anden gang er salt nok.
Det viste sig desværre, at det rekord store fremmøde i Logen betød, at vi ikke kunne være ved et bord. Vi må til næste år forsøge at etablerer ‘et langt Kokkinabord.
Efter middagen blev Anders Grube tildelt et Kokkina skilt i metal, som på skift tildeles en broder, som har gjort en særlig indsats for Logen.
(Skiltet er venligst sponsoreret af Supporter Leif)
Resten af aftenen / natten gik med det vi er bedst til. Nemlig at suge i stor stil. Der blev dog også tid til en lille tur på dansegulvet (Som iøvrigt ikke var der). Bl.a. gav Boesgaard og Hedemann en lille opvisning i, hvorfor de engang vandt en disco konkurence i Phapos.
Søndag morgen var de fleste igen tidlig oppe. Efter morgenmaden blev der igen tid til en morgen dukkert i Alssund. For at bidrage til underholdningen, havde Supporter Leif medtaget noget fyrværkeri af ældre dato.
Så var det efterhånden blevet tid til noget af det, som ingen bryder sig om. Nemlig at pakke sammen og tage afsked med hinanden. Men der var ingen vej udenom, og kl. ca. 14 drog de sidste trætte brødre hjemad.
Afslutningsvis er der kun en ting at sige: “Alt for mange dage til næste Træf”.
Foto dokumentation.
Adolf puster under kyndig vejledning af Leif.
Høilund opdager, at han har taget en af børnenes luftmadras med 🙂
K E Madsen havde i dagens anledning snittet sig et telt.
Fredag aften. Der smages på den lokale brandy.
Der bliver fortalt en løgnehistorie eller to.
Høilund, Jøren og Baade. Bemærk Jørens lyse lokker.
Kokken og Palle tager en svingom.
Morfar smager på de dyre dråber.
Steen og Hedemann forsøger forgæves at få Finn Falck til at blive og suge hjernen ud.
Jan Hede, Nordmand og Palle i dyb koncentration.
Knud, Ib og Arne konstatere, at endnu en omgang kolde øl er på vej.
Dan Blaabjerg på tønden fredag aften. Han bestod med glans.
Finn og Jan sikre at teltet ikke vælter.
Finn Falck: “Sikken en mandehørm”.
Jøren: “Nej det er vidst mine sko”?
Der bliver bladret ivrigt i de mange fotoalbum.
Kokkina skiltet er med overalt.
Morfar er endnu engang optaget af den skide mobil
Knud: “Jeg ved dæleme ikke hvad Egesta betyder”.
Jan Erik: “Sådan et lokum havde vi også på hold 36″.
M Z på vej til at blive en rigtig Troldmand.
Adolf: “Gammel Dansk bliver sku’ aldrig min livret”.
Som det ses så er optagelsen blevet mere tilskuer venlig.
Jan Erik aflægger Loge ed. Bemærk Boesgaard i relementeret retstilling.
“De gamle” aflægger fælles Loge ed.
Så er der Loge bordskånere til alle.
Tjek af Kokkina mærker. Jøren ser rådvild ud.
Boes og Hede med deres formands krus. Finn forsøger at ignorerer dem.
Dancon Træffets bestyrelse kæmper forgæves.
Troldmands Logen i overlegen stil.
Endnu en flok tabere. Bemærk Tommy Rocks ringe balance.
Supporter Leif med 10 års trøjen.
Anders med 20 års trøjen (Nr 2 fra højre)
Hedemann slæber afsted med præmien.
Jan Erik og konen råhygger sig.
Supporter Leif sørger for at der er rent og pænt.
3 badedyr på strandtur. Jøren, Niels og Adolf.
Knud modtager endnu en potion vildsvin.
Den eneste konkurence, som vi ikke vandt: “Ole lukøje dysten”.
BBMC – Troldmands logen 2 – 1.
Supporter Leif forklædt som voksen.
Søndag i regnvejr. En broder i nød får en hjælpende hånd.
Søndag formiddag ved stranden. Afskedens time er nær.
Se alle billederne her: https://flic.kr/s/aHsk7A9kC2
På gensyn i 2007!